Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dagens gang

Børnehaven og vuggestuen åbner kl. 6.15. 

Nogle børn får hjælp til at sige farvel eller til at komme i gang med at lege, mens andre har brug for at sidde hos en voksen. Nogle forældre har god tid om morgenen, andre skal skynde sig. Det er vigtigt, at du til personalet signalerer/fortæller om lige præcis dit/jeres behov. Indtil kl. 9.00 vil der være en voksen i fællesrummet, der gerne vil hjælpe med at vinke. Senest kl. 9.00 har vi en forventning om, at børnene er mødt i børnehaven og vuggestuen. 

Kl. ca. 8.00, når flere fra personalegruppen er mødt, fordeler vi os i de forskellige rum.

Fra kl. 9.00 - 9.30 holder alle stuerne samling. Så vidt muligt vil vi gerne undgå at blive forstyrret i dette tidsrum.

Frem til spisetid foregår der forskellige aktiviteter.

Frokostspisning foregår på stuerne. Vi prioriterer samtalen under måltidet. Under måltidet lægger vi vægt på, at børnene lærer gode spisevaner, og at måltidet bliver hyggeligt.

Hvis børnene bliver sultne i løbet af dagen, har de mulighed for at spise et stykke frugt.

Børn, som har behov for det, tilbydes et middagshvil i vores soverum, hvor en voksen putter og er hos børnene, ca. en halv time. 

De øvrige børn er som oftest ude på legepladsen i middagsstunden.

Ved 14-tiden spiser vi frugt ude eller inde.

Efter frugt tid begynder børnene så småt at blive afhentet.

Vi er et stort hus med en dejlig stor legeplads, vi overvåger altid stemningen meget nøje, men ikke altid det enkelte barn. Personalet ved ikke altid lige nøjagtig, hvor barnet leger. Vi hjælper gerne med at finde barnet, men sætter pris på, at forældre tager sig tid til at gå en runde på legepladsen og evt. spørge sig frem ved børn og/eller voksne.

Vi har en legepladsregel, som siger følgende: Der må være ca. 6 børn på legepladsen uden en voksens tilstedeværelse. Der bliver jævnligt holdt øje med de børn, der er ude alene.

Inden I går hjem, vil vi bede jer hjælpe jeres barn med at rydde op, også på garderobepladsen.

Kl. 16.45 lukker børnehaven mandag til torsdag og kl. 16.15 om fredagen,

Vuggestuen lukker kl.15.45. Fra 15.45 til 16.45 er vuggestuebørnene sammen med børnehavebørnene, om fredagen lukker vuggestuen dog kl. 15.30 og vuggestuebørnene er sammen med børnehavebørnene til kl. 16.15.

- HUSK ALTID AT SIGE GODDAG OG FARVEL TIL EN VOKSEN -